Kapel

Kapellet ved Holbøl kirke er i 2016 blevet renoveret

 

Kapellet ved Holbøl kirke er i 2016 blevet renoveret. Det er blevet vandskuret indvendig og indrettet med nye lamper, vaser, lysestager og salmebøger og en af præstegårdens gamle bibler har fået sin plads på repoet under kapellets smukke kors.
Kapellet fremstår nu lyst og enkelt og vi har fået et smukt og roligt rum, der kan være med til at danne ramme om en værdig afslutning.
Menighedsrådet har ved indretningen lagt vægt på enkelheden, således at de pårørende i stilhed og tanker vil kunne finde fred i rummet.
Det har ligget menighedsrådet meget på sinde, at der skabes en smuk sammenhæng fra den døde modtages i kapellet og til der tages endelig afsked ved graven eller kirkelågen.