Fra dåbsklude til folkeligt fællesskab

Et embede, der ikke kunne besættes, en pensioneret præst, der næsten ikke kendte nogen i sognet, og en landsby fyldt med ildsjæle. Det er nogle af de benådede ingredienser i et initiativ, der har udviklet sig fra dåbsklude til et nyt fællesskab omkring kirken.

02.01.2018

Det lille Holbøl Sogn med godt 1100 medlemmer af folkekirken har om ikke altid, så i mange år været kendt som et godt sogn – ildsjæle har kæmpet for og bevaret byens skole og brugs, og byen har både vundet titlen som årets landsby i Aabenraa Kommune og opnået flere stjerner i et andet landsbyinitiativ. Alligevel kunne embedet ikke besættes, da den tidligere sognepræst i 2016 skiftede til et større bysogn.  I stedet blev Marlys Uhrenholt, tidligere provst i Aabenraa Provsti, ansat i et årsvikariat. Det udløber i december, og sognets nye præst tiltræder umiddelbart før jul. Men Marlys Uhrenholt har sat sig spor.  

Dåbsklude til flere år 
Da hun tiltrådte, kendte hun sognet som tidligere provst, men hun kendte ikke ret mange i menigheden. Det havde hun brug for. På Djursland havde en sogne- og hospicepræst kort forinden fået den idé at erstatte de stive papirservietter, man har brugt ved dåb i mange år, med hjemmestrikkede dåbsklude, som kvinder i menigheden strikkede. Marlys Uhrenholt kontaktede først præsten på Djursland, dernæst næstformanden i menighedsrådet, Gunvor Møller Michelsen. De talte ideen igen- nem, satte en annonce i avisen og havde straks en succes:  “Første gang kom der 15, og vi havde problemer med at være her,” ler Gunvor Møller Michelsen.  Nogle faldt hurtigt fra, men andre kom til, og der er stadig 15 i gruppen. De strikker, synger, snakker og hører nyt fra kirken: “Man snakker godt, mens man laver noget,” mener Marlys Uhrenholt, som bl.a. har brugt møderne til også at for- tælle om Reformationen.  Undervejs har strikkedamerne strikket dåbsklude nok til flere år, selv om de kortvarigt også strikkede til et Røde Kors-projekt om ensomhed. I mellemtiden havde sognet startet ’Kravlekirke’ for de 1-3-årige. Børnene havde brug for et tæppe at kravle på, og det blev strikkedamernes nye mål. De k
stof foræret ét sted, vat til at vattere med et andet sted, og er
nu næsten færdige med et kæmpestort patchworktæppe, der kan dække gulvet i hele kirkens kor. De 1.000 små lapper er komponeret sammen af børnene fra den lokale skole, og tæppet forventes taget i brug inden jul. 

Dåbsæsker
Dåbskludene i det oprindelige projekt får familierne med hjem efter dåb, hvor de i sagens natur er våde. Præsten ville gerne have noget at komme dem i. En af strikkedamerne viste sig at være dygtig til at folde æsker. Formanden for menigheds- rådet er maler og donerede sine tapetbøger til formålet. Da han løb tør, hentede han tapetbøger hos andre malermestre. Dermed kom projektet også ud i en større offentlighed:

“Nogle gange spørger folk mig, om det er mig, der er Gunvor ude fra kirken,” ler Gunvor Møller Michelsen.

Tapetprøverne er foldet til mængder af smukke æsker, som øverst bliver dekoreret med en tegning, som børnene i den lokale skole har tegnet i forbindelse med et besøg i kirken, hvor de hørte om dåbens betydning. Inde i hver æske ligger ud over dåbskluden en lykønskning til forældrene med historien om dåbskluden og -æsken samt personlige breve til fadderne om barnets dåb og betydningen af at være fadder. Også fadderbrevene er illustreret med en af skolebørnenes tegninger. På den måde får mange en andel i barnets dåb, og barnet døbes på en meget konkret måde ind i en menighed.

Dåbsblomster
I lykønskningsbrevet i æsken er der også et billede, hvor præsten og en gruppe børn koncentreret står og betragter nogle foldede dåbsblomster i alle farver i døbefonten. Før de blev foldet, havde præsten skrevet alle børnenes navne på hver deres papir. Da papirblomsterne kom i vand, foldede de sig ud:

“Som et billede på, at vi bliver kendt af Gud i dåben,” siger Marlys Uhrenholt og fortsætter:

“Jeg har aldrig før rigtigt haft med børnegudstjenester
at gøre, men det er en helt fantastisk verden at komme ind i. Og det var et evighedsøjeblik, da vi så blomsterne folde sig ud første gang. Vi stod alle lige forundrede og sagde “Ih, der er mit navn”, og “Ih, her er dit navn.” At se sit eget navn folde sig ud i døbefonten gør indtryk,” fortæller præsten.

Tricket med de foldede dåbsblomster – som præsten i øvrigt har fra Konfirmandcentret ­ gentog præsten og børnene, da kirken havde inviteret til dåbsgudstjeneste og udstilling af børnenes tegninger om dåb. 

Tid og næsten ingen penge
På spørgsmålet, hvad præsten og menighedsrådet selv tager med sig fra projektet, slår først Gunvor Michelsen fast, at det næsten ingen penge har kostet, men at der skal være tid til at følge op på ideer. Marlys Uhrenholt supplerer, at det formentlig bedst kan lade sig gøre i små samfund, hvor man kender hinanden og ved, hvad hver især kan. Hun fortsætter:

“Jeg tror, at kirken let falder i den grøft at bruge penge på store foredrag, hvor der ikke kommer ret mange. Her har vi investeret i små fællesskaber, og det har haft stor betydning, men næsten ingenting kostet.”

Om projektet har betydet, at der kommer flere i kirken, ved hun ikke entydigt: 

“Men menigheden er mere inddraget, og jeg synes også, jeg har fået et folkeligt fællesskab at forkynde ind i. Og det har været en sjov proces – spændende, hyggeligt og rart. Jeg har virkelig lært folk at kende på deres egne præmisser, og uden at det har været påtrængende.” 

Ny præst:

Marlys Uhrenholt fratrådte vikariatet medio december og blev en uge senere erstattet af sognets nye faste præst, Kristian Ditlev Jensen.

Artiklen er udgivet på Haderslev stifts hjemmeside.